Praktikant søges til kommunikation og PR i kunst og design virksomhed
 

Er du vild med kunst, design og visuel formidling?

- så læs mere her!

Art By CJ er en inspirerende lille kunst- og designvirksomhed i rivende udvikling, som søger en praktikant til spændende visuelle kommunikations- og grafiske designopgaver, såsom design af bannere, flyers, plakater og postkort, opsætning af nyhedsbreve og pressemeddelelser, arbejde med So-Me og virksomhedens hjemmeside, opdatere website for nyt galleri, videoer til nettet samt andre praktiske opgaver.

Virksomheden drives af billedkunstner og designer Christina Julsgaard, som har mange års erfaring som selvstændig modedesigner, tidligere med egen engros- og detailvirksomhed og siden som billedkunstner med mange spændende udstillinger og events bag sig, i både ind- og udland.

Hvis du gerne vil være en del af en inspirerende og kreativ virksomhed i udvikling, og ønsker at kunne bidrage fra day one, så læs her hvordan pladsen kan blive din.

 

Praktikpladsen kan blive din hvis:

  • du drømmer om en praktikplads, hvor du får mulighed for indflydelse og en bred indsigt i livet som kreativ entrepreneur.
  • du elsker at videreformidle historier og budskaber via visuel branding både on- og offline
  • du er vild med grafiske opgaver og har et godt kendskab til Adobe Photoshop, Illustrator og gerne InDesign.
  • du elsker at beskæftige dig med websites og har kendskab til websitesystemer så som Wordpress og har evt. interesse for simpel HTML kodning.
  • du har en stor interesse for So-Me og følger godt med i trends og tendenser.
  • du har stiftet bekendtskab med ord som SEO og systemer som AddWords, Google Analytics.
  • du har interesse for al slags visuel branding også når det gælder Youtube videoproduktion og klipning.
     
  • du er positiv, nysgerrig og flittig.
  • du følger med i trends og tendenser og tør tænke ud af boksen.
  • du er struktureret og har nemt ved at arbejde med flere projekter på samme tid.
  • du elsker at optimere og forbedre.
     

Under praktikforløbet vil du bl.a. komme til at beskæftige dig med at:

  • være en del af en kunstnerisk entrepreneurs dagligdag, med alt hvad der følger med af spændende projekter.
  • udtænke, planlægge og iværksætte nye visuelle brandingtiltag, både online og på tryk, i samarbejde med Christina Julsgaard.  
  • lave visuelle brandingopslag med storytelling og bannere til SO-ME og online annoncering.
  • lave videoer til SO-ME.
  • optimere website flow og design så danske og udenlandske kunder nemt ledes igennem og finder den information og inspiration de søger.
  • løbende opdatere webshop med nye værker og produkter.
  • optimere synligheden af website/shop vha. SEO optimering, annoncering og opslag på SO-ME.
  • håndtere indkommende ordrer fra webshoppen.
  • bidrage med forberedelser og opsætninger af udstillinger samt deltagelse på kunst- og designmesser, samt udstillinger (alt efter praktikperiode).
  • deltage i tilrettelæggelsen af film til nettet
  • bidrage til alle småopgaver som følger med i driften af en mindre virksomhed.

Praktisk information omkring praktikforløbet

Praktikperioden er min. 3-6 mdr. start 2018, start kan evt. aftales individuelt i forhold til studieforløb.

Praktikforløbet er ulønnet.

Art BY CJ´s kontor ligger på Toftevej 15 B, 3450 Allerød.

Har du lyst til at komme i praktik hos en kreativ og erfaren ildsjæl, så send en ansøgning til Christina Julsgaard klik her for at sende en e-mail.

Opslaget er åbent til den rette ansøger er fundet.

Art By CJ v/Christina Julsgaard

www.christinajulsgaard.dk

"I mine 3 måneder som praktikant hos Christina Julsgaard, har jeg fået godt indtryk af, hvordan det er at arbejde i en mindre virksomhed og det at være iværksætter med eget brand. Jeg har b.la. arbejdet en del med sociale medier, seo optimering, nyhedsmails, hjulpet med udstillinger, markedsføringen til udstillinger samt nye malerier der skulle ligges ud på webshoppen, hvilket jeg synes har været rigtig interessant at være en del af og få lov at arbejde med.

I de måneder jeg har været i praktik som markedsføringsøkonom, har jeg lært en del som jeg ikke har kunnet få med fra min uddannelse og det er jeg utrolig glad for, så jeg kan bruge det fremover. Det har også gjort, at jeg nu har en masse erfaring, jeg kan tage med mig i fremtiden.

Christina er en utrolig kreativ og iderig person, som hjælper dig med at tænke i kreative baner og se tingene fra et andet perspektiv. Desuden har hun en masse energi og glæde som hurtigt kan smitte af på en selv.

Jeg kan kun give gode anbefalinger, hvis du vælger at starte i praktik hos Christina. Du vil få lov til at tænke kreativt, komme med dine egne ideer og samtidig få en masse ”hands on” erfaring som din uddannelse ikke kan give dig med".

Christine Bjerregaard

“Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger af Christina som chef, og dét at tage et praktikforløb hos hende.

Christina er super passioneret omkring sit brand og dét hun laver, hvilket smitter af på alle omkring hende. Samtidig er hun fleksibel og åben, så hun lytter oprigtigt til éns idéer, giver ros og konstruktiv kritik, samtidig med, at det er vigtigt for hende, at man trives og begge parter får noget ud af den tid man arbejder sammen.

I og med, at hun er iværksætter, har hun også stor erfaring indenfor mange forskellige virksomhedsaspekter, inklusiv online markedsføring, PR, budgettering og grafisk design – så der er gode muligheder for at komme vidt omkring og få afprøvet lidt forskelligt.

Jeg arbejdede selv primært med markedsførings- og kommunikationsopgaver, fordi det passede med mit studie, og jeg fik både stor frihed og lærte en masse af Christina og hendes omfattende erfaring.”

Cecilie Hilaire